Hvem er jeg?

Jeg hedder Maria, jeg er 26 år og bor i København. Lige siden jeg var lille har jeg været kreativ, og det har jeg taget med videre ind i mit voksne liv. Jeg startede med at tage erhvervsuddannelsen Skiltetekniker, og er derefter blevet uddannet Designteknolog med speciale i Branding og Marketing. For at færdiggøre mig mere, afsluttede jeg i januar 2024 en professionsbachelor i Digital Konceptudvikling, hvor jeg ved siden af studiet, har haft et studiejob som grafisk projektassistent.

I min fritid er jeg meget på sociale medier, og slapper af med en god serie eller film. Jeg er at finde på de fleste sociale medier, og har lavet content i forskellige formater som Reels, TikTok og Instagram posts. Ud over digitale kanaler, har jeg stor interesse i at rejse og opleve verden og andre kulturer. Jeg har rejst i bl.a. Afrika, Asien og Australien.

83 Creative Studio startede i december 2021, efter jeg afsluttede praktik som grafisk designer under min uddannelse som Designteknolog. I januar 2024 blev jeg færdig med at studere og nu vil jeg forfølge drømmen om at selvstændig grafisk designer og visuel kommunikatør.

Da jeg startede virksomheden boede jeg i Herning på adressen Birk Centerpark 83H, og det er her navnet på virksomheden kommer fra. Min tid i Herning betyder meget for mig, og “83” er blevet foreviget på min arm, så jeg synes det var helt perfekt at tallet gik igen ind i mit arbejdsliv.

Fra mine tidligere uddannelser og jobs har jeg fået en masse erfaring med Adobe Creative Cloud, herunder InDesign, Illustrator, Photoshop, Premiere Pro og After Effects. Jeg har også arbejdet med Figma, Microsoft Office Pakken, WordPress, Shopify samt Mailchimp. På baggrund af dette, har jeg et bredt kendskab til forskellige programmer inden for design og medier.

Jeg har lavet opgaver omhandlende layout opsætning, bl.a. en e-bog, opsætning af rapporter og powerpoint præsentationer, video- og billederedigering, content creation, printklare materialer som bannere og roll ups, mock ups, paid social og e-commerce, herunder WordPress, Shopify og e-mail marketing.

Så hvis du mangler en alsidig grafisk designer og visuel kommunikatør, så tøv ikke med at kontakte mig.

← Back

Your message has been sent